fbpx

GØR TERRASSEN SOMMERKLAR

Med sommeren lige for døren er det tid til at gøre terrassen sommerklar. Udearealet er, for de fleste, stedet, hvor familien og venner samles i de varme danske sommermåneder. Det er stedet, hvor vi holder middagsselskaber, griller med vennerne og drikker drinks så langt ud på natten som vejret tillader det. 

Ønsker du, at din terrassen skal indbyde til denne hygge? Så læs mere her, for vi har samlet 5 tips og gode råd, som du kan bruge som inspiration til at skrue udtrykket af dit udeareal en tand op.  

Sådan kan du gøre terrassen sommerklar:

1. Behagelig belysning

Belysning på terrassen kan både forlænge en dejlig sommeraften, men kan også skabe en hel konkret stemning, når mørket falder på. Med belysning mener vi alt fra levende lys til lanterner, lyskæder, udendørs lamper mm. Et tip er at kombinere flere af disse typer belysning. Lyskæder kan hænge højt og skabe fint lys fra oven evt. placeret i et træ eller under en overdækket terrasse, og kombinerer man disse med lanterner og fakler i gulvhøjde, kan der skabes en hyggelig, uformel og afslappet stemning.

2. Liv terrassen op med planter og blomster

Blomster er en let og fin måde at tilføre terrassen farve og sommerstemning. Vores ultimative “plantetip”, ville være at vælge en variation af store og små blomster og planter, og dels at hænge dem op og sætte dem i store og små krukker. Det vil skabe et dynamisk udtryk og udstråle liv.

Husk dog at vælge blomster, som har en lang blomstringstid, eller blomster hvis blomstringstid afløser hinanden for at have en levende terrasse hele sommeren.

3. Møblerne er hovedattraktionen

Vores største anbefaling er at investere i udemøbler, som er indbydende og behagelige at sidde i. Det er her, de fleste timer vil foregå på terrassen, når man er samlet og der bliver kastet talrige historier og synspunkter over bordet. Så behagelige stole eller en sofa, vil være givet godt ud i sidste ende. 

Husk at vælge nogle udemøbler, der kan holde til alt slags vejr, da det danske vejr både kan byde på høj solskin og regnvejr. Imprægnering af havemøbler er altid en rigtig god idé, da smuds og alger afvises og møblernes levetid forlænges til flere års brug.

4. Bløde tekstiler

Bløde tæpper, hynder og puder – og gerne massere af dem. Det er vigtigt at føle sig hjemme og tilpas på terrassen, og hvad tilfører mere hygge end behagelige puder og tæpper, som man kan begrave sig selv i, når temperaturen begynder at falde. 

Et tip kunne være at vælge tæpper i varme, naturlige farver, da det vil skabe en helt speciel stemning og ro på terrassen. 

Ønsker du at vide mere? Du kan se vores byggeguide her.

DSC01203
5. Gør afkrog til hyggekrog

Er terrassen så sommerklar nu? 

Ikke helt endnu, for det kan være en idé at inddele terrassen i forskellige sektioner, så du kan imødegå flere eventuelle behov, du eller familien nu måtte have. Du kan finde et roligt sted på terrassen og skabe en hyggekrog med en udendørs lænestol, en hængekøje eller hvad du nu eller måtte have. Gør det til et sted, hvor du kan slappe af, lade op, meditere, læse en bog mm.

Har du børn, kan du skabe en sektion kun til dem, hvor de kan lege, og du let kan holde øje med dem. Et legeområde kan indrettes med en lille sandkasse, bløde tæpper, legetøj og parasol.

IMG_7106

Mere inspiration?

Se flere artikler her