STUEN

Stuen er det rum i hjemmet, hvor vi finder vores indre ro, og vi virkelig hygger os i hverdagen. Det er det rum i hjemmet, hvor mulighederne i indretningen er flest, idet der ikke er mange must haves i et sådant rum. Det er stedet, hvor vi oftest tager et break fra dagligdagen.
Vi har lavet lidt gode råd til jer eller i hvert fald oplistet et par ting, som I med fordel kan forholde jer til, når tilblivelsen af stuen i jeres nye drømmehus skal blive til:

Hvordan vil I bruge stuen?
Skal stuen primært være et opholdsrum til det store fjernsyn eller skal rummet herudover også kunne rumme børneleg og en dejlig hyggelig stemning?
Skal der være plads til børnene i stuen, vil I med fordel kunne overveje forskellige opbevaringsløsninger til legetøj osv. – så I har et sted hurtigt at gemme legetøjet væk, så I slipper for et gulv fyldt med traktorer, barnevogn og dukker.
Den hyggelige stemning kræver plads til blomster og nips – men hvor meget og hvor lidt er helt op til jeres ønsker, behov og stil.
Skal stuen også være jeres frirum, hvor der er mulighed for at koble fra og even-
tuelt kunne kigge ud i omgivelserne – mærke dem og føle roen i kroppen. Så vil
valget af store vinduespartier virkelig kunne bringe jer helt tæt på omgivelserne og overvej eventuelt også, om der fra stuen skal være direkte adgang til jeres terrasse.
Er rummelighed og luft vigtigt for jer?
Hvis I gerne vil, at stuen synes så stor så muligt, kan I bruge forskellige tricks hertil. Eksempelvis er det en god idé at sikre fri passage til stuen – altså ikke placere sofaen lige ved en døråbning. Alternativt kan I også placere jeres sofasæt 10-15 cm fra væggen. Dette giver fornemmelsen af mere luft i rummet.
Kig nedenstående billedgalleri igennem, her er masser af flotte billeder fra vores Milton Huse. Savner I endnu mere inspiration er I velkomne til at bestille vores katalog, hvor I vil kunne finde meget mere inspiration til hele drømmehjemmet. Alternativt er I velkomne til at kontakte os på 75 62 43 00 eller på info@miltonhuse.dk.
Husk mulighederne er uendelige – det er kun jer selv, der sætter begrænsningerne.