Byggetilladelse til carport og garage: 50 m²-reglen

Kort svar: Du må som udgangspunkt bygge en fritliggende carport eller garage uden byggetilladelse, hvis den samlede sekundære bebyggelse på grunden højst er 50 m². Ligger den inden for 2,5 meter fra skel, må den højst være 2,5 meter høj, og den samlede længde langs samme skel må højst være 12 meter. Lokalplan og servitutter gælder altid, så tjek dem først.

Mange boligejere tror, at byggetilladelse til carport er noget, man altid skal søge om. Andre tror det modsatte, at alt under en vis størrelse er frit. Sandheden ligger midt imellem. Bygningsreglementet (BR18) giver dig ret stor frihed til mindre bygninger, men kun inden for nogle ret præcise rammer. Her gennemgår jeg reglerne, så du ved, hvornår du kan gå i gang, og hvornår du skal have kommunen med.

Hvornår kræver en carport byggetilladelse?

BR18 kalder garager, carporte, udhuse, skure, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende for sekundær bebyggelse. Det er bygninger, der ikke bruges til at bo i. Reglen er enkel at huske: Så længe den samlede sekundære bebyggelse på din grund højst er 50 m², og bygningerne står fritliggende på terræn, skal du ikke søge byggetilladelse.

Læg mærke til ordet samlet. Det er ikke 50 m² pr. bygning. Har du allerede et redskabsskur på 12 m² og en overdækket terrasse på 15 m², er der kun 23 m² tilbage til carporten, før du skal søge.

Du skal altid søge byggetilladelse, når:

• den samlede sekundære bebyggelse kommer over 50 m²
• garagen eller carporten er integreret i selve huset, fx under samme tag og som en del af husets konstruktion
• bygningen ikke står på terræn, fx oven på en anden bygning
• du vil indrette den til beboelse, værksted med ophold eller andet, der ændrer anvendelsen

Står du med en carport, der bygges direkte op ad huset, kan det være en gråzone, om den regnes som integreret. Det afhænger af, hvordan den er bygget sammen med huset. Her er det klogt at spørge kommunen, før du bestiller materialer. Den generelle gennemgang af, hvad der kræver tilladelse, finder du i guiden om hvornår du skal søge byggetilladelse, og hvordan ansøgningen skrues sammen.

Anmeldelse findes ikke længere

Tidligere skulle mindre bygninger anmeldes til kommunen, før man gik i gang. Den ordning udgik i 2017. I dag er det enten tilladelsesfrit eller byggetilladelse. At du ikke skal søge, betyder dog ikke, at du er fri for regler. Bygningen skal stadig overholde BR18 om fx placering, højde, brand og afledning af regnvand, og det er dit ansvar som ejer.

Garage regler ved skel: 2,5 meter-reglen

De fleste konflikter om carporte handler ikke om areal, men om naboen. Derfor har BR18 særlige regler for bygninger tæt på skel. De samme regler gælder for skure og udhuse, så hvis du har søgt på skur regler ved skel, er det også dem her.

• Inden for 2,5 meter fra skel må bygningen højst være 2,5 meter høj, målt fra terræn.
• Den samlede længde af bygninger langs samme skel må højst være 12 meter inden for de 2,5 meter.
• Ingen del af bygningen må rage ud over skel, heller ikke tagudhæng og tagrender.
• Regnvand fra taget skal ledes væk på din egen grund, ikke ind over naboens.

De 12 meter er summen af alle bygninger langs det pågældende skel. Har du et skur på 4 meter langs det østlige skel, kan carporten langs samme skel højst være 8 meter lang, hvis den også står inden for 2,5 meter. Mod et andet skel starter tællingen forfra.

Trækker du bygningen mere end 2,5 meter væk fra skel, gælder den almindelige højdegrænse for grunden i stedet. Det kan give dig mulighed for en højere garage med loftrum, men husk, at lokalplanen ofte har sine egne højdegrænser.

Carport ved vej og fællesareal

Skel mod vej behandles ikke altid som skel mod nabo. Vejlovgivningen og eventuelle byggelinjer kan betyde, at du slet ikke må bygge helt ud til vejen. Er der tale om et oversigtsareal ved et vejkryds, kan kommunen forlange frit udsyn. Tjek det hos kommunens vejafdeling, før du lægger fundamentet.

Bebyggelsesprocent: de første 50 m² er gratis

Bebyggelsesprocenten angiver, hvor meget du må bygge i forhold til grundens størrelse. For almindelige parcelhuse er udgangspunktet 30 %, men lokalplanen kan fastsætte noget andet. Det gode for carportejere er, at de første 50 m² sekundær bebyggelse ikke tæller med i beregningen for enfamiliehuse. For rækkehuse og lignende er det de første 20 m².

Det betyder, at en carport sjældent sprænger rammen, hvis huset i forvejen ligger under grænsen. Men planlægger du samtidig en tilbygning, skal du regne det hele sammen. Læs mere om, hvordan store projekter påvirker regnestykket, i guiden om tilbygning og prisen pr. m².

Regneeksempel: skur, overdækning og carport

Tag et parcelhus på en grund på 800 m². Huset er i ét plan og har et etageareal på 160 m². Der står allerede et redskabsskur på 10 m², og ejerne vil bygge en dobbelt carport på 36 m² og en overdækket terrasse på 12 m².

Eksempel: sekundær bebyggelse på en grund på 800 m²

Bygning	Areal	Samlet sekundær bebyggelse
Eksisterende skur	10 m²	10 m²
Ny dobbelt carport	36 m²	46 m²
Ny overdækket terrasse	12 m²	58 m²

Skur og carport giver tilsammen 46 m², så carporten kan bygges uden tilladelse, hvis den overholder reglerne ved skel. Den overdækkede terrasse bringer det samlede areal op på 58 m², og så skal der søges byggetilladelse til den.

Bebyggelsesprocenten regnes sådan: De første 50 m² sekundær bebyggelse tæller ikke med, så kun 8 m² lægges til husets 160 m². Det giver 168 m² ud af 800 m², altså 21 %. Det er et godt stykke under 30 %, så arealet er ikke problemet. Løsningen kunne være at gøre terrassens overdækning 4 m² mindre og holde sig på 50 m², eller at søge tilladelse. Det sidste er ofte en overkommelig sag, når alt andet er i orden.

Lokalplan og servitutter gælder stadig

BR18 er kun det ene lag. Oven på det kan der ligge en lokalplan, en byplanvedtægt eller tinglyste servitutter, og de kan være langt strengere. Det er især i udstykninger fra 1960’erne og frem, at man ser detaljerede krav.

Typiske krav i lokalplaner og servitutter:

• carporte skal have fladt tag eller en bestemt taghældning
• materialer og farver skal passe til husene i området
• garager må kun placeres i en bestemt zone på grunden
• der må kun være én garage eller carport pr. grund
• hække og hegn skal bevares mod vej

Du finder lokalplanen på kommunens hjemmeside eller i Plandata, og servitutter kan læses i tingbogen. Overholder du BR18, men ikke lokalplanen, skal carporten i princippet fjernes eller ændres. Derfor er det første skridt altid at læse, hvad der gælder for netop din matrikel.

BBR og brug af bygningen

Selvom du ikke skal søge, skal oplysningerne i BBR være korrekte. Som ejer har du pligt til at sørge for, at BBR passer, og kommunen vil ofte bede dig oplyse om nyt byggeri, så registret kan opdateres. En forkert BBR-meddelelse kan give bøvl ved salg og ved ejendomsvurdering.

En carport eller garage må ikke bruges til beboelse. Vil du indrette et gæsteværelse, et kontor med ophold eller et anneks, er det ikke længere sekundær bebyggelse. Så gælder kravene til opholdsrum om isolering, lys, ventilation og brand, og du skal søge byggetilladelse. Mange opdager det først, når de sælger huset, og køberens rådgiver spørger ind til det ekstra værelse i garagen.

Hvad koster en carport eller garage?

Priserne varierer meget efter størrelse, materialer og hvor meget du selv laver. Som vejledende niveauer ligger en enkel enkelt carport i træ som byggesæt typisk fra omkring 20.000–40.000 kr. i materialer. En dobbelt carport opført af håndværkere med fundament og tagpap ligger ofte i 60.000–150.000 kr. En muret garage med port og støbt gulv koster typisk væsentligt mere, og 200.000 kr. eller derover er ikke usædvanligt.

Skal garagen spille sammen med et nyt hus, kan det betale sig at tænke den ind fra starten. En arkitekt kan give carporten samme tagform og materialer som huset, så den ikke ligner en eftertanke. Det er et af de punkter, der gennemgås i guiden om arkitekttegnet hus og processen fra skitse til nøgle. Flere artikler om emnet finder du under carport og garage.

Sådan kommer du sikkert i gang

1. Læg arealet af al eksisterende sekundær bebyggelse sammen, inklusive overdækninger.
2. Find lokalplan, byplanvedtægt og servitutter for din matrikel.
3. Tegn bygningen ind på en situationsplan med mål til skel.
4. Tjek højde og samlet længde langs hvert skel inden for 2,5 meter.
5. Tal med naboen, selvom det ikke er et krav. Det sparer ofte konflikter.
6. Er du i tvivl, så skriv til kommunen med din tegning og få et skriftligt svar.

Selve reglerne kan du læse i Bygningsreglementet, hvor afsnittene om byggetilladelse og placering af bebyggelse er de relevante.

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg bygge en carport på 50 m² uden byggetilladelse?

Ja, hvis det er den eneste sekundære bebyggelse på grunden, den står fritliggende på terræn, og den overholder reglerne ved skel samt lokalplan og servitutter. Har du i forvejen skur eller overdækning, tæller de med i de 50 m².

Hvor tæt på skel må en garage ligge?

Den må ligge helt op til skel, men inden for 2,5 meter fra skel må den højst være 2,5 meter høj, og bygninger langs samme skel må samlet højst være 12 meter lange. Intet må rage ind over naboens grund.

Skal jeg søge, hvis carporten bygges sammen med huset?

Er carporten eller garagen integreret i huset, skal du altid søge byggetilladelse. Er den blot bygget op ad husets væg, kan det være en vurderingssag, så spørg kommunen, før du går i gang.

Tæller en carport med i bebyggelsesprocenten?

For enfamiliehuse tæller de første 50 m² sekundær bebyggelse ikke med. For rækkehuse og lignende er grænsen 20 m². Arealer ud over det lægges til husets etageareal.

Må jeg indrette et værelse i min garage?

Ikke uden videre. Så snart garagen bruges til ophold eller beboelse, er den ikke længere sekundær bebyggelse, og du skal søge byggetilladelse og opfylde kravene til opholdsrum.