Murermestervilla: sådan renoverer du med respekt

Kort svar: En god murermestervilla renovering starter med klimaskærmen: tag, facader, vinduer og kælderfugt. Derefter kommer installationer, kloak og planløsning. Bevar de røde mursten, teglene og vinduernes oprindelige opdeling, og skab plads med tagetage, kvist eller en tilbygning i havesiden frem for at ændre husets facade mod vejen.

Murermestervillaen er for mange indbegrebet af det gode danske hus. Solid, rød og med kælder, tagetage og en have, der har haft tid til at gro. Men en murermestervilla renovering kræver, at du forstår, hvordan huset er bygget. Ellers risikerer du at bruge mange penge på løsninger, der skader murværket eller fjerner netop det, der gør huset attraktivt. Her gennemgår jeg de typiske opgaver og den rækkefølge, der sparer dig for dobbeltarbejde.

Hvad er en murermestervilla

Murermestervillaen blev bygget i stort tal fra omkring 1915 til midten af 1930’erne. Navnet kommer af, at mange blev opført af lokale murermestre efter velkendte forbilleder, ofte uden arkitekt. Husene ligner hinanden, men detaljerne varierer fra egn til egn.

De typiske kendetegn er:

• røde mursten, ofte med blank mur og enkle pynteskifter
• rødt tegltag, typisk som sadeltag eller valmet tag
• 1½ til 2 etager med udnyttet tagetage og kviste
• fuld eller delvis kælder
• relativt små, adskilte rum omkring en central trappe
• hvide trævinduer med sprosser eller opdelte rammer

Husene er typisk mellem 120 og 200 m² inklusive tagetage. Den solide konstruktion er en fordel, men også en udfordring, fordi de massive eller hule ydervægge og kælderen opfører sig anderledes end nyere byggeri.

Murermestervilla renovering: de typiske opgaver

Taget

Mange murermestervillaer har stadig det oprindelige tegltag eller et tag, der blev lagt om for 40–50 år siden. Teglsten kan holde meget længe, men lægter, undertag og inddækninger ved skorsten og kviste slides. Et nyt tegltag er en stor post, men det er ofte den bedste investering, fordi det beskytter alt det andet. Når taget alligevel er af, er det oplagt at isolere tagetagen og eventuelt udvide kvistene.

Facader og murværk

Murværket er husets styrke. Det vigtigste er at bevare det åndbart. Gamle mure er muret med kalkmørtel, og fuger med hård cementmørtel kan fange fugt og skade stenene. Brug en murer, der kender ældre byggeri, når der skal omfuges. Hulmursisolering kan være en god løsning, hvis muren er hul, men lad en fagmand vurdere, om murværket egner sig.

Vinduer

Vinduerne er afgørende for husets udtryk. Mange villaer har fået nye vinduer med forkert opdeling eller tykke profiler. Vælger du nye vinduer, så gå efter trævinduer, der genskaber den oprindelige opdeling. Er de originale vinduer i god stand, kan istandsættelse med forsatsrammer eller energiglas være et godt alternativ både økonomisk og æstetisk.

Kælderfugt

Kælderen er næsten altid et fugtspørgsmål. Årsagen kan være manglende omfangsdræn, utætte tagnedløb, terræn der hælder mod huset, eller simpelthen at kælderen aldrig var tænkt som opholdsrum. Start med at få styr på vandet udenfor, før du isolerer eller indretter indenfor. Indvendig isolering af en fugtig kældervæg kan gøre problemet værre.

Installationer og kloak

El, vand, varme og kloak er ofte blevet lappet mange gange. Gamle støbejerns- eller lerrør i kloakken kan være revnede eller have rødder, og det opdager man først, når det går galt. En tv-inspektion af kloakken er en billig forsikring, før du lægger nye gulve. Det samme gælder elinstallationen, hvor gamle, ujordede kredse bør udskiftes.

Planløsningen: mere lys uden at miste karakter

De små, adskilte rum er det, der oftest får nye ejere til at tænke på at rive vægge ned. Det kan sagtens lade sig gøre, men mange af de indvendige vægge er bærende og bærer etageadskillelsen eller tagetagen. En ingeniør skal beregne, hvordan lasten føres ned, og ofte kræver det en stålbjælke og nye punktfundamenter.

Et godt råd er at bevare noget af den oprindelige rumfølelse. Et køkken-alrum mod haven fungerer godt, men stuerne mod vejen kan med fordel bevare døre, paneler og stuk. Det giver et hus, der føles både moderne og ægte.

Tagetage og kvist

Tagetagen er ofte husets skjulte reserve. Med en ny kvist, bedre isolering og et ekstra badeværelse kan den blive til et fuldt brugbart soveetage. Vil du længere og hæve taget eller bygge en egentlig ekstra etage, bliver det et større projekt med krav til fundament og statik. Læs mere i guiden om at bygge en 1. sal ovenpå et eksisterende hus.

Tilbygning i havesiden

Mangler du plads, er en tilbygning mod haven ofte den bedste løsning. Facaden mod vejen bevares, og tilbygningen kan give det store køkken-alrum, som huset aldrig har haft. Den kan enten matche huset i tegl og tagform eller være bevidst moderne i træ, zink eller glas. Begge dele kan fungere, hvis proportionerne passer. Se hvad det typisk koster i guiden om tilbygning og pris pr. m².

Case: murermestervilla fra 1928 på 160 m²

Forestil dig en murermestervilla fra 1928 på 160 m² fordelt på stueetage og tagetage, plus kælder. Taget er oprindeligt, vinduerne er fra 1970’erne, kælderen er fugtig, og køkkenet er lille og lukket. Ejerne vil gerne have et køkken-alrum, et ekstra badeværelse ovenpå og en lavere varmeregning.

Eksempel på budget og rækkefølge i en murermestervilla fra 1928

Trin	Opgave	Vejledende prisniveau
1	Tilstandsvurdering, kloakinspektion og rådgivning	25.000–60.000 kr.
2	Nyt tegltag med undertag og isolering af tagetage	350.000–550.000 kr.
3	Omfangsdræn og afhjælpning af kælderfugt	100.000–200.000 kr.
4	Nye trævinduer med oprindelig opdeling	200.000–350.000 kr.
5	El, vand og varme, evt. varmepumpe	150.000–300.000 kr.
6	Ny planløsning med køkken-alrum og nyt bad	350.000–600.000 kr.

Samlet lander projektet typisk et sted mellem 1,2 og 2 mio. kr. Tallene er vejledende og varierer med husets stand, egnen og materialevalget. Mange ejere deler projektet op over flere år, og det er fint, så længe rækkefølgen holdes. Det er dyrt at lægge nye gulve og derefter opdage, at kloakken under dem skal skiftes.

Den rigtige rækkefølge

1. Få en samlet plan, før du river noget ned. Også selvom du kun har råd til første etape nu.
2. Tæt huset udefra: tag, fuger, tagnedløb og vand væk fra soklen.
3. Løs kælderfugten, før du isolerer eller indretter kælderen.
4. Udskift installationer og kloak, mens gulve og vægge alligevel er åbne.
5. Skift vinduer og isolér, når klimaskærmen er i orden.
6. Byg planløsning, køkken og bad til sidst.

Husk, at ændringer af bærende konstruktioner, tilbygninger og ofte også nye kviste kræver byggetilladelse. Er huset bevaringsværdigt eller omfattet af en bevarende lokalplan, kan også vinduer og tagmaterialer være reguleret.

Materialevalg der ældes med værdighed

Murermestervillaen er bygget af materialer, der ældes smukt: tegl, kalkmørtel, træ og linoliemaling. Holder du dig til dem, får du et hus, der bliver pænere med tiden. Plastikvinduer, betontagsten og hård cementmørtel virker måske billigere på papiret, men de ældes dårligere og kan skade konstruktionen.

Kan du ikke skaffe gamle tegl til en tilbygning, findes der nye håndstrøgne sten, der passer godt til de gamle. Vil du vide mere om materialer og konstruktioner i ældre huse, finder du uafhængige vejledninger på bolius.dk.

Arkitekt eller ej

Mindre opgaver som omfugning og nyt tag kan du klare med dygtige håndværkere. Men når du vil ændre planløsningen, bygge kvist eller tilbygning, er en arkitekt med erfaring i ældre huse ofte pengene værd. En god helhedsplan sikrer, at etaperne passer sammen, og at huset beholder sin karakter. Læs hvordan du vælger den rigtige rådgiver i guiden om at finde en arkitekt.

Bor du i stedet i et hvidt hus fra 1930’erne med fladt tag, er udfordringerne en anden slags. Dem gennemgår jeg i artiklen om renovering af funkisvillaen. Du finder flere hustyper under hustyper og renovering.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er en murermestervilla bygget?

De fleste er bygget fra omkring 1915 til midten af 1930’erne. De kendes på røde mursten, rødt tegltag, 1½ til 2 etager og ofte fuld kælder.

Hvad koster det at renovere en murermestervilla?

Det varierer meget. En gennemgribende renovering af et hus på 150–170 m² med tag, vinduer, installationer og ny planløsning ligger ofte mellem 1 og 2 mio. kr. Mindre projekter kan gøres for langt mindre, især hvis de deles i etaper.

Kan man fjerne vægge i en murermestervilla?

Ja, men mange indvendige vægge er bærende. En ingeniør skal beregne en løsning, typisk med stålbjælke, og ændringer af bærende konstruktioner kræver byggetilladelse.

Hvordan løser man fugt i kælderen?

Start udefra: tjek tagnedløb, terrænfald og omfangsdræn. Når vandet ledes væk fra huset, kan du vurdere, om kælderen kan isoleres og bruges til ophold. Indvendig isolering af en fugtig væg kan forværre problemet.

Skal jeg vælge nye trævinduer eller renovere de gamle?

Er de gamle vinduer i god stand, kan istandsættelse med forsatsrammer være både billigere og pænere. Er de udskiftet til noget, der ikke passer til huset, så vælg nye trævinduer med den oprindelige opdeling.